En nostalgisk byvandring med originale godtfolk

En nostalgisk byvandring med originale godtfolk

DKK 399.00

www.svendborghistorier.dk  Bogen om livet i den gamle købstad er blevet kult. Den har inspireret mig til at etablere Facebookgruppen SvendborgHistorier, der i 2019 har næsten 9.000 medlemmer. Vi har i fem år delt minder, oplevelser, billeder fra fortid og nutid. SvendborgHistorier er blevet byens fælles hukommelse.

Bogen er ikke nedsat, da den ikke genoptrykkes.

Beskrivelse

Svendborgs Historier er en nostalgisk byvandring tilbage til livet i den gamle købstad. Dengang ”Rosinpigen” og ”Foska” boede i Kattesund og i Boghvedemøllen. Johannes ”Gryn” skabte sunde børn i Foskanerbevægelsen, mens hans datter, Møllemarie i hele 62 år sejlede kapsejladser med toldkrydseren ”Viking”. Børge Mik fra Gaasetorvets Fællesmarked byttede job med Professor Tribini og udlevede sin ukendte gøglerfars gener på ”Bakken”. Imens var Tribini købmand og solgte Ægte Muld fra Jordløse, Servietter fra Servietunionen, Støjfrie gule ærter og ”Borgmesterens Livret, men prøv den alligevel”.

Bjarne Bekker har kendt dem alle, levet med i tiden og haft en finger med i mangt og meget. Som dengang, Mogens Amdi Pedersen købte Øxenbjerg Dampmølle og poserede venligt på ”Dynekilen” inden Viggo Schultz og bykongen Svend Aage Andersen forhindrede et Tvindimperium på Badehotel Christiansminde. Forfatteren var ven med tvillingerne Hans og Rasmus og fulgte deres færd gennem livet til Den sidste Parkeringsplads på Svendborg Kirkegård.

Blandt de mange events, fortælleren selv skabte, var dengang, organist Hans Mollerup afbrød sømandsbossens valgkamp fra Vor Frue Kirkes klokker. Det skete med ”What Shall We Do With The Drunken Sailor?”. Dengang, Erfred og Dirch bankede på hos dyrlæge Søren Nielsen på Taaasinge og tilbød sig med verdens mindste orkester. Dengang, det var før…

Yderligere information

Størrelse30 × 24 × 2 cm

1 anmeldelse af En nostalgisk byvandring med originale godtfolk

  1. lis-@live.dk

    Den svundne tid,ens barndom, står pludselig i nærmest levende billeder i ens hukommelse når man læser bogen. Utrolig flot illustreret, og levende fortalt, om Svendborg ,der var en gang.
    Kan kun anbefales, også som gave.

    • Bjarne Bekker

      Kære Lis. Herligt, at du har taget mig ved hånden og vandret rundt i barndommens landskab med godtfolk og markante personligheder i den gamle købstad. Glæder mig til at præsentere den næste bog: http://www.faaborghistorier.dk – 30. november i Faaborg. Min ungdoms by…..

Tilføj en anmeldelse af varen

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.