Sidste nyt fra Bekkers Bogklub

 15. november får Facebookgruppen Svendborghistorier en tvilling: Bekkers Bogklub. (opdateres).

JULETILBUD til medlemmer af »Bekkers Bogklub«

JULETILBUD til medlemmer af »Bekkers Bogklub«

15. NOVEMBER  får de i dag 8.973 medlemmer af Facebookgruppen SvendborgHistorier en invitation og et tilbud. Da etableres Bekkers Bogklub, der i samarbejde med Facebookgruppen skaber en helt ny type lokalhistoriske fortællinger og film. Siden gruppens start i 2014, er der ofte stillet forslag om at vi kunne mødes og snakke om det gamle Svendborg. Og sætte ansigt på de mange bekendtskaber, der er knyttet gennem årene.

Nu sker det så første gang i »Kammerateriet« når Caroline S har landsat årets julenisse ved Maritimt Center søndag kl. 12. Da forhales der til coasterens faste plads ved Humørkajen. Her landsættes en palle bøger i »Kammerateriet«. Bøgerne er en velkomstgave til medlemmer af Bekkers Bogklub. Mere om bogklubben og samarbejdet med SvendborgHistorier kommer her søndag den 10. november. Vi mødes på Frederiksøen, hvor Kammerateriet åbnes kl. 11. Fra kl. 13 er der julekomsammen for medlemmer af SvendborgHistorier.


Husk, der er 20% rabat på alle køb i Kammerateriet for medlemmer af bogklubben


 

DEN FØRSTE OG DEN SIDSTE

Nu kommer de helt unikke optagelser fra Svendborg Borgerforening med Svend Asmussens sidste koncert inden han døde. I to timer holdt virtuosen salen i ånde med musik og erindringer – også om dengang i 1941, hvor Svend Asmussen gav sin første koncert i Svendborg.

LÆR AT SKRIVE DINE ERINDRINGER

…og redigere dine film fra mobilen. Bogen ligger færdig når du kommer hjem til Svendborg efter en uge på mit private Paradis, Karpathos mellem Rhodos og Kreta. Filmen lærer du at klippe undervejs. Læs hvordan på www.bekker.dk.

ØHAVETS HISTORIER PÅ HØJSKOLE

Engang var mænd af stål og skibe af træ. I dag kan smidige kvindefingre lede øhavets store færger sikkert i havn. Som denne dag i Marstal, søndag den 11. juli 2010, hvor 62 kurister fra Ryslinge Højskole tog hul på en forrygende uge med udgang i min bog  Øhavets Historier.

ØTOSSENS ERINDRINGER

Siden jeg i 1952 samlede mågeæg med Horne Skole på Illumø, Horsehoved og Vigø i Helnæsbugten, har jeg været øtosse(t). Livet igennem har jeg besøgt over et halvt hundrede øer. Derfor var det naturligt, at bygge den 15 meter lange model af Fulton, da jeg ved Rigmor og Mogens Frohn Nielsens død blev deres universalarving.

Ikke så mange til at være lykkelig

»GREVEN« og De lykkelige Øer. Fortællingen om en rejse i tiden med Hjortøbåden mens den endnu sejlede ud og mødte »Ærøsund«. Postbådsfører Jørgen Greve Rasmussen fortalte i 70’erne om sit liv på Hjortø. Filmen om »Ærøsund« dengang og fremtiden som dykkerobjekt er under produktion.

DE LEVER AF AT HOLDE FEST

Javist. Jeg er en øtosse. Det begyndte i barndommen, da vi samlede mågeæg på Illumø til bagerne i Horne. Siden dengang i 1952, har jeg besøgt omkring et halvt hundrede øer. De fleste i Danmark, men også i Vietnam og Thailand. Grækenland og Tyrkiet. Spanien og Italien. Her er vi på vej 40 sømil fra St. Thomas ned til St. Croix i De Dansk-Vestindiske øer. Men Jost van Dyke i British Virgin Islands med hovedøen Tortola var en ubeskrivelig oplevelse. Her fejrede vi jul og nytår med dans om juletræer i strandsandet…