Krydstogt på Mindernes Hav med »Helge«

kr. 199.00

»Krydstogt på Mindernes Hav«. Bogen om Svendborgs landskendte sundfærge »Helge« findes nu kun I begrænset oplag da jeg skænkede Svendborg Kommunes plejecentre 800 eksemplarer til en beboer-julegave. Borgmester Lars Erik Hornemann priste bogen ved udgivelsen og købte 29 eksemplarer til byrådet. Men derefter gik salget i stå. Havnekontoret ønskede alligevel ikke at bruge bogen i markedsføring. Måske fordi jeg valgte at dedikere »Helge« til de forkerte 😉 Læs bogen og se hvorfor ;->>)

Varenummer (SKU): 2014-1 Kategori:

‘‘Krydstogt på Mindernes Hav” er en odyssé med Sundfærgen »Helge« fra søsætningen 24. juli 1924 på Ring-Andersens Værft i Svendborg. Fortælleren tager læseren med i en tidsrejse på den 90-årige dame med drengenavnet fra den nordiske mytologi. Undervejs beretter 103-årige Kaja Kjerulff om sin opvækst i havnemesterhjemmet med udsigt til værfterne på Frederiksøen. Vi hører Kajas historie fra fødslen 3. marts 1911 til et prægtigt otium i Vindeby. I bogens kapitler er vi er med på Jans sidste rejse med »Helge« da enken, Lissen Mønster, strøer asken i Svendborgsund. Du er blind passager i det romantiske frieri hvor Allan hyrede »Helge«: Under Svendborgsundbroen faldt han på knæ på dækket; fik kys og et ja af Sheila fra Frugt og Grønt i Kvickly.

Opfinder Jacob Ellehammers ætling, civilingeniør Poul Ellehammer, beretter om barndommen i Skipperbyen Troense i 40’erne. Dengang, »Helge« og Øhavets færger var skolebusser på ruten Marstal, Rudkøbing, Grasten, Troense. De mange fortællinger understøttes af unikke luftbilleder fra midten af sidste århundrede og historiske fotos fra private album. Men ikke mindst af nye reportagebilleder, mesterligt set af Jørgen Flemming. Bogen er ikke blot en fortælling om dengang, Det sydfynske Øhavs vandveje blev besejlet af færger, bygget på Frederiksøen. Den er også et vægtigt dokument til forståelse af den tid, hvor industrisamfundet fødtes og døde – frem til i dag, hvor ny kreativitet flytter ind og skaber arbejdspladser. På øen, der i i 1700-tallet kun var en lille sandstribe, skabt af strømmen i Svendborgsund.Frieriet Ellehammer

 

Sæbebobler-

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Krydstogt på Mindernes Hav med »Helge«”

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.