Så er bogen om fynsk humor i trekvart århundrede på vej i tasterne • Udkommer til jul 2025

Reservér et eksemplar HER - og betal ved udgivelsen. Pris 150 kr. for 26 kapitler. Humoristiske oplevelser fra min første skoledag i 1950

Med to nye hjerteklapper fra en ko i Australien og en gris i Costa Rica fik min kontrakt med Skaberen længere løbetid.

INGEN ER SÅ TRYG I FARE som Guds lille børneskare…
Da fjernsynets bedste sangfugl, Katrine Muff, i aften leverede den smukkle salme, røg jeg på et splitsekund tilbage ad Memory Lane til Horne Skole i 1950, da vi i 1. klasse lærte både bibelshistorie og salmesang hos lærer Gunnar Helmig. En af min barndoms allerbedste lærere. Han kunne vride glemte lektier ud af hukommelsen med et fikst snuptag og samtidig dreje en hårtot af bag øret, så der blev adgang til ny viden. Her står Helmig til venstre sammen med en vikar. Det var førstelærer Sønnichsens datter fra grænselandet. Jeg tror, hun hed Margit. Jeg ved, at min skolekammerat Martin mente, hun havde Horne Lands flotteste yver. Martin var landmandssøn fra Taastebjerg og har altid haft god forstand på fordele og bagdele….
Jeg sidder på anden række med bind om armen. Det skyldtes krigstidens mangel på vitaminer; en ringorm, der nåede næsten armen rundt. Min far kendte Den kloge Mand« i Bjerne, der købte ormen for 25 øre. Der blev bundet en røde silkesnor gennem hullet i mønten, og så blev der penduleret over min arm. Jeg glemmer det aldrig….

»Ormen er væk i morgen tidlig«, lovede Den kloge Mand. Og sådan blev det. Også dengang var der mere mellem himmel og jord end så mange andre steder ;.-)

Efterlysninger

LIVETS ORIGINALER er positive mennesker, der har valgt at tackle tilværelsen på deres egen måde. De har altid fascineret mig, så siden min skoletid har jeg skrevet stile om de mænd og kvinder, der valgte at leve livet på deres egen måde. I Horne var der rigeligt at skrive om: Holger Plot og Vrøvl var landsbyens skræddermester og manufakturhandler. Senere i livet mødte jeg en anden skræddermester, Holger Bonus i Lundby på Taasinge. Hans værksted kunne man ikke så let overse: Det var bygget i et hus på pæle i baghaven. Og som traditionen foreskrev, sad Holger på sit bord med korslagte ben og kiggede ud over Lunkebugten mens han syede.
Jeg har immer Holger på nethinden og fandt såmænd et billede af ham i det omfangsrige arkiv. Det skete, da jeg ledte efter en anden af de personligheder, der berigede tilværelsen for andre ved deres måde at leve livet på. Måske kan du hjælpe mig med fortællingen om Holger, og måske er du endda stødt på ham med kamera. Billedet her er det eneste, jeg har bevaret. Send gerne et par linjer om Holger eller andre af tilværelsens originaler, der tør leve deres eget liv i en verden med ensretninger. Så får du et eksemplar af den bog, der er på vej til jul…