Beskrivelse

DA JEG BLEV GAMMEL, dengang i 2002, købte jeg en bedaget båd for at sejle min egen sø. De foregående 60 år havde andre lagt skibe, færger og joller til mine øhavsodysséer. Nu lå hånden på egen rorpind og for bliden bør gik det ud i Det sydfynske Øhav. Nogle dage satte vinden kursen. Andre dage var det konkrete begivenheder. Fester, møder, bryllup eller begravelse. Der blev snakket og lyttet. Skrevet, filmet og fotograferet. Kølvandsstriben blev længere og længere, men trak muntre dønninger på mindernes hav.

DET BLEV TIL foreløbig seks bøger om folk og fæ og næsten 250 klummer. De fleste oplevelser hentes omkring mit livs ækvator: Sydfyn og Drejø midt i verden, garneret af andre halvt hundrede smukke øer og holme. En sidegevinst i Ældrebyrdens tidsalder er muligheden for at videregive beretninger om Livet, der var Engang. Derfor er denne bog også en logbog om opløftende møder med bådflygtninge. Om lystige timer med most fra Svendborg Bryghus og med Peder Most fra byjubilæet. Men også om dengang i 1953, da byens raske drenge blev farvet rødhåret og besøgte 28 havnebyer i skonnerten Peder Most.Dengang Mærsk McKinney Møller med fætre og kusiner tømte hundreder af vinflasker til kystsikring ved sommerhuset på Korshavn. Dengang forbrændingschefens sidste aske blev spredt i Sundet ved den grønne bøje ud for barndomshjemmet på Frederiksøen. Dengang Fultonskipperen havde Rigabalsam til kikkertens højre øje og O. P. Anderson til venstre.

NU, HVOR ALDEREN OGSÅ TRYKKER, har jeg besluttet trygt at trykke en udvalgt samling på 70 klummer. Ganske tilfældigt sker det 27. september 2012, hvor det forresten er 70 år, siden jordemoderen kom på natarbejde på Eggertsvej 31 i Svendborg! Dengang, havde veterancoasteren Caroline 17 år til sin fødsel. Korets medlemmer var unge søfolk og sang om Pigerne i Singapore og Pigerne i Penang. Så det var længe før, korets kanonér glemte at få proppen ud af salutkanonen og nær havde ramt to minestrygere og Marstalfærgen.

Velkommen på mindernes hav – Bjarne Bekker