Så er bogen om fynsk humor i trekvart århundrede på vej i tasterne • Udkommer til jul 2025

Reservér et eksemplar HER - og betal ved udgivelsen. Pris 150 kr. for 26 kapitler. Humoristiske oplevelser fra min første skoledag i 1950

Med to nye hjerteklapper fra en ko i Australien og en gris i Costa Rica fik min kontrakt med Skaberen længere løbetid.

INGEN ER SÅ TRYG I FARE som Guds lille børneskare…
Da fjernsynets bedste sangfugl, Katrine Muff, i aften leverede den smukkle salme, røg jeg på et splitsekund tilbage ad Memory Lane til Horne Skole i 1950, da vi i 1. klasse lærte både bibelshistorie og salmesang hos lærer Gunnar Helmig. En af min barndoms allerbedste lærere. Han kunne vride glemte lektier ud af hukommelsen med et fikst snuptag og samtidig dreje en hårtot af bag øret, så der blev adgang til ny viden. Her står Helmig til venstre sammen med en vikar. Det var førstelærer Sønnichsens datter fra grænselandet. Jeg tror, hun hed Margit. Jeg ved, at min skolekammerat Martin mente, hun havde Horne Lands flotteste yver. Martin var landmandssøn fra Taastebjerg og har altid haft god forstand på fordele og bagdele….
Jeg sidder på anden række med bind om armen. Det skyldtes krigstidens mangel på vitaminer; en ringorm, der nåede næsten armen rundt. Min far kendte Den kloge Mand« i Bjerne, der købte ormen for 25 øre. Der blev bundet en røde silkesnor gennem hullet i mønten, og så blev der penduleret over min arm. Jeg glemmer det aldrig….

»Ormen er væk i morgen tidlig«, lovede Den kloge Mand. Og sådan blev det. Også dengang var der mere mellem himmel og jord end så mange andre steder ;.-)

Krigen om Øen

kr. 149.00

Billeder løj aldrig – dengang! I mine mange lokalhistoriske bøger har jeg lagt vægt på formen med billedfortællinger. Fordi jeg fik det første Kodak boxkamera som otteårig, og fordi jeg har arvet talrige fotoalbum fra den store familie.

Slægten på fædrende side kom i 1521 som gartnere fra øen Marken i Holland. På mødrende side var det morfar fra Harboøre, der bidrog til købstadens udvikling – inden hans skib blev torpederet i 1939-40. Mens skibet i 1914 lå i dok på værftet, lå Christian Larsen i læ bag mormor i arbejdernes lejekaserne i Vestergade 99. Mor kom til verden, da verdenskrigen sluttede, så nye kunne begynde.

Når man er så heldig at arve en krig af fortællinger og billeder, er det en pligt at dele samlingerne. Men iøvrigt jeg kan slet ikke la’ være..!

Beskrivelse

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Krigen om Øen”

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.