Med to nye hjerteklapper fra en ko i Australien og en gris i Costa Rica fik min kontrakt med Skaberen længere løbetid.

INGEN ER SÅ TRYG I FARE som Guds lille børneskare…
Da fjernsynets bedste sangfugl, Katrine Muff, i aften leverede den smukkle salme, røg jeg på et splitsekund tilbage ad Memory Lane til Horne Skole i 1950, da vi i 1. klasse lærte både bibelshistorie og salmesang hos lærer Gunnar Helmig. En af min barndoms allerbedste lærere. Han kunne vride glemte lektier ud af hukommelsen med et fikst snuptag og samtidig dreje en hårtot af bag øret, så der blev adgang til ny viden. Her står Helmig til venstre sammen med en vikar. Det var førstelærer Sønnichsens datter fra grænselandet. Jeg tror, hun hed Margit. Jeg ved, at min skolekammerat Martin mente, hun havde Horne Lands flotteste yver. Martin var landmandssøn fra Taastebjerg og har altid haft god forstand på fordele og bagdele….
Jeg sidder på anden række med bind om armen. Det skyldtes krigstidens mangel på vitaminer; en ringorm, der nåede næsten armen rundt. Min far kendte Den kloge Mand« i Bjerne, der købte ormen for 25 øre. Der blev bundet en røde silkesnor gennem hullet i mønten, og så blev der penduleret over min arm. Jeg glemmer det aldrig….

»Ormen er væk i morgen tidlig«, lovede Den kloge Mand. Og sådan blev det. Også dengang var der mere mellem himmel og jord end så mange andre steder ;.-)

Højdeskræk? Brovandring på pylonernes »gulvbrædder«

HØJDESKRÆK! Næeh, det kendte jeg ikke noget til før en dag i 1975, hvor min gode ven Mogens »Monberg« Meisner Jensen fra Multoften 3 i Horne inviterede på en tur over den kommende Lillebæltsbro, Monberg var med til at bygge.broen, og jeg fik lov til at følge hans arbejde – på brædder hen over pylonerne. […]

Højdeskræk? Brovandring på pylonernes »gulvbrædder«

HØJDESKRÆK! Næeh, det kendte jeg ikke noget til før en dag i 1975, hvor min gode ven Mogens »Monberg« Meisner Jensen fra Multoften 3 i Horne inviterede på en tur over den kommende Lillebæltsbro, Monberg var med til at bygge.broen, og jeg fik lov til at følge hans arbejde – på brædder hen over pylonerne.
Min gamle ven, der »…vil huske det her til min dødsdag, hvis jeg lever så længe«, er en af mange fynske originaler jeg mødte i min muntre færd over moder jord. En speciel fortælleaften, som jeg har haft meget glæde af, handler om de 20 år, hvor jeg boede i Horne og Faaborg og levede blandt originaler, der alle havde øgenavne. Her ledsages storytellingen også af kortfilm og bøger – og til den arrangerende forening er der 10 eksemplarer på forkant af min bog »FaaborgHistorier«.

 

Seneste anmeldelser