Sonja og Else på første skoledag i Horne august 1950. »Flyt jer! Dér skal mor sidde..!« Hvis andre fra den tid har overlevet livet (!), så giv venligst en kommentar til bjarne@bekker.dk

Tristan da Cunha er en del af det britiske imperium. Den katolske præst beder Odin, Thor, Allah og Den Gamle om hjælp til det historiske kirkeskib fra Det høje Nord. Her er modellen, jeg lod bygge i Korsør - i Skårupøre - med udsigt til Langeland.

Var der søfolk fra Sydfyn og Øhavet ombord på »København«? Nu er det snart 100 år, siden verdens største skoleskib forsvandt sporløst i Atlanten. Véd du noget, så fortæl mig det - på bjarne@bekker.dk. To gange om året sejler den britiske flåde forsyninger ned til kolonien. Jeg har tilbudt den katolske præst klenodiet som kirkeskib - og solosang ved ophængningen ;-(

Med to nye hjerteklapper fra en ko i Australien og en gris i Costa Rica fik min kontrakt med Skaberen længere løbetid. Jeg byttede med det engelske lægehold, der efterfølgende skubbede en Micra Pacemaker op gennem højre arm og ned i bunden af hjertet. Om tilladelse til at filme operationerne til undervisningsbrug, mod at jeg fik en kopi af pacemakeren. I byttehandelen indgik også rettigheder til at udgive en bog om operationerne. Den blev på 92 sider. Link til netudgaven er på vej til inspiration - og måske beroligelse for andre med hjertesygdomme. Tak til OUH for livet 😉

Dengang, for 75 somre siden, blev denne flok samlet for første gang i Horne Skole. På samme tid startede Horne Land tilsvarende klassestørrelser i Bøjden og Bjerne skoler. Det var før, centralisering tog livet af initiativer, landsbyer og gamle Grundtvigs idealer om at tro, tænke og leve i fred og frihed...

INGEN ER SÅ TRYG I FARE som Guds lille børneskare…
Da fjernsynets bedste sangfugl, Katrine Muff, i aften leverede den smukkle salme, røg jeg på et splitsekund tilbage ad Memory Lane til Horne Skole i 1950, da vi i 1. klasse lærte både bibelshistorie og salmesang hos lærer Gunnar Helmig. En af min barndoms allerbedste lærere. Han kunne vride glemte lektier ud af hukommelsen med et fikst snuptag og samtidig dreje en hårtot af bag øret, så der blev adgang til ny viden. Her står Helmig til venstre sammen med en vikar. Det var førstelærer Sønnichsens datter fra grænselandet. Jeg tror, hun hed Margit. Jeg ved, at min skolekammerat Martin mente, hun havde Horne Lands flotteste yver. Martin var landmandssøn fra Taastebjerg og har altid haft god forstand på fordele og bagdele….
Jeg sidder på anden række med bind om armen. Det skyldtes krigstidens mangel på vitaminer; en ringorm, der nåede næsten armen rundt. Min far kendte Den kloge Mand« i Bjerne, der købte ormen for 25 øre. Der blev bundet en røde silkesnor gennem hullet i mønten, og så blev der penduleret over min arm. Jeg glemmer det aldrig….

»Ormen er væk i morgen tidlig«, lovede Den kloge Mand. Og sådan blev det. Også dengang var der mere mellem himmel og jord end så mange andre steder ;.-)

»Danmarks yngste Ældreby«

kr. 99.00

Der kommer senere et link til filmen fra festlighederne, da socialminister Karen Jespersen hyldede initiativet på Torvet i Svendborg. Samt ved et brag af en aftenfest med »Kaospiloterne« fra Århus. Husker jeg ret, var Uffe Elbæk også med i det daværende kaos 😉
Brochuren var på seks sider med udstanset hul fra forsiden til SvendborgSund – SUND 😉

 

Kategori:

Beskrivelse

En af de mest virkningsfulde kampagner, jeg har været med til at forberede, udføre og beskrive. var dengang, sidst i 90’erne, at Svendborg Kommunes imponerende visionære socialchef, Jytte Brandi, simpelthen ændrede bolig- og livsformen for 350 ældre borgere og 250 medarbejdere i det sociale område.

Da byrådet i 1990 vedtog en ambitiøs ældreboligplan, var det Jytte Brandi, der med fast og sikker hånd skabte den spektakulære ændring på ældreområdet. Svendborg fik prædikatet »Danmarks yngste Ældreby«. I hvertfald i mit markedsføringsmateriale. Det vakte berettiget opsigt, at man flyttede 350 ældre til nye eller totalrenoverede boliger – uden revolution.

Men med udtalt glæde for de berørte, hvor de nye hjem blev deres sidste. Og hvor Svendborg viste Danmark, at her er det ikke alene godt at bo og leve. Det er også stedet, hvor man nyder sin livsaften blandt et personale, der både har varme hænder og varme hjerter!
Vi fik iøvrigt også tilrettelagt studieture fra mange andre kommuner, der ville se, hvordan højt kvalificerede medarbejdere gør en forskel.

Nogle år efter fik jeg lejlighed til at sige farvel til min mor i Bryghusets trygge rammer. Det skete med denne fortælling, hvor Bjørn Tidmand mindes besøgene hos mor og far i Horne. Jeg mødte Bjørn på Mallorca, hvor vi begge havde en opgave for Spies. Da vi kom hjem, fik jeg Bjørn til at levere dette farvel fra sin have i Hvidovre.

En smuk majmorgen ved solopgamg fik mor fjernsyn og video ind i soveværelset. Mens Bjørn Tidmand sang, fornemmede jeg sommerfuglen flakse ud ad vinduet, over Vestergade 99, hvor mor blev født i 1919, og til Eggertsvej, hvor jeg så dagens lys i 1942.

Det blev en god dag at dø. Lyt her og læs min fortælling på side 146 i »SvendborgKlummer«.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “»Danmarks yngste Ældreby«”

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.