Så er bogen om fynsk humor i trekvart århundrede på vej i tasterne • Udkommer til jul 2025

Reservér et eksemplar HER - og betal ved udgivelsen. Pris 150 kr. for 26 kapitler. Humoristiske oplevelser fra min første skoledag i 1950

Med to nye hjerteklapper fra en ko i Australien og en gris i Costa Rica fik min kontrakt med Skaberen længere løbetid.

INGEN ER SÅ TRYG I FARE som Guds lille børneskare…
Da fjernsynets bedste sangfugl, Katrine Muff, i aften leverede den smukkle salme, røg jeg på et splitsekund tilbage ad Memory Lane til Horne Skole i 1950, da vi i 1. klasse lærte både bibelshistorie og salmesang hos lærer Gunnar Helmig. En af min barndoms allerbedste lærere. Han kunne vride glemte lektier ud af hukommelsen med et fikst snuptag og samtidig dreje en hårtot af bag øret, så der blev adgang til ny viden. Her står Helmig til venstre sammen med en vikar. Det var førstelærer Sønnichsens datter fra grænselandet. Jeg tror, hun hed Margit. Jeg ved, at min skolekammerat Martin mente, hun havde Horne Lands flotteste yver. Martin var landmandssøn fra Taastebjerg og har altid haft god forstand på fordele og bagdele….
Jeg sidder på anden række med bind om armen. Det skyldtes krigstidens mangel på vitaminer; en ringorm, der nåede næsten armen rundt. Min far kendte Den kloge Mand« i Bjerne, der købte ormen for 25 øre. Der blev bundet en røde silkesnor gennem hullet i mønten, og så blev der penduleret over min arm. Jeg glemmer det aldrig….

»Ormen er væk i morgen tidlig«, lovede Den kloge Mand. Og sådan blev det. Også dengang var der mere mellem himmel og jord end så mange andre steder ;.-)

Hjertevarm bog. Mogens Frohn fra vugge til grav

kr. 149.00

Der er 50 procent rabat til de mange »hvalpe« der var med på togter fra 1970 til 1987, hvor Skipper valgte at forlade sin livsgerning efter fire måneders pressehetz, suppleret af det fynske amtsrådes teknokrater. Amtsrådets kulturudvalg krævede daglige, såkaldte øretævecirkulærer ;-(

Venner af Skipper kan få yderligere 25% rabat. Skriv til bjarne@bekker.dk.

 

 

Beskrivelse

Mogens Frohn blev landskendt som den stolte Skipper på skonnerten Fulton, der igennem 17 års kærlig og håndfast virke sendte over 900 hvalpe på dannelsesrejse – og dermed på ret køl i livet. Indtil presset blev så stort, at det nær kostede Skipper livet og for evigt sendte ham bort fra sit livsværk. For første gang nogensinde berettes hele historien om navnkundige Skipper. Bogens forfatter havde gennem fire årtier et nært venskab med med Mogens Frohn og tegner i biografien et hjertevarmt portræt af en af vor tids helt store personligheder – en saltvandshilsen fra de store have. Bogen er i bogstavelig forstand en biografi fra vugge til grav. Her møder læseren første gang den fireårige Mogens, der går sine egne veje og stikker af for at inspicere panserkrydseren Niels Iuel. Her beretter Mogens Frohn om sin tid på skoleskibet Danmark og her fortæller han selv om den første, vanskelige tid på på Fulton, om succes’ens årtier og om den svære nedtur, da pressehetz tvang ham ud i selvmordsforsøg og til afmønstring fra livsværket Fulton. I Skippers sidste dage fortæller han åbenhjertigt om sit usædvanlige liv, frem til den minutiøse planlægning af livets sidste sejlads fra Emdrup Kirke. Det var i efteråret 2010, hvor Skipper selv havde inviteret og forfattet sin prædiken.

Bogen er en personlig afsked med en stout sømand.

Yderligere information

Størrelse 30 × 24 × 2 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hjertevarm bog. Mogens Frohn fra vugge til grav”

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.